Miljøministeriet udvider køretøjer omfattet af miljøzoner
Fra den 1. januar 2026 bliver M2-køretøjer på 3.500 kg eller derunder omfattet af miljøzonerne.
 
M2-køretøjer bliver hermed omfattet af kravet om partikelfilter for at få adgang til miljøzoner i Danmark efter den 1. januar 2026. 
 
Derfor ændres bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre, så de kan eftermonteres og godkendes på M2-køretøjer.  
 
Øvrige ændringer
Derudover tilføjes bekendtgørelsen en ny målemetode, og prøvningsinstanser tilføjes som godkendelsesinstans på lige fod med tekniske tjenester.
 
Ikrafttrædelsesdato
Færdselsstyrelsen forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2025.
 
Kilde: Færdselsstyrelsens nyhedsbrev